2009
11.04

Min laptop havde tilsyneladende fået en skærmfejl forårsaget af en tommeltot eller lignende, der havde mast skærmen. Fejlen bevirkede at skærmen ved hvid baggrund lyste røde pixels – og med blå baggrund blev konstrasten større. Her kan I se hvordan fejlen så ud: (fejlen til venstre var en regulær pixel-fejl)

pixelfejl

Jeg havde egentlig regnet med at jeg skulle ud og investere i en ny skærm, men valgte alligevel at søge en løsning på nettet. Jeg fandt frem til at nogen havde kunnet kurerer pixelfejl ved at gnubbe med den bløde spids af en kuglepen – og jeg tænkte at der var håb forude. Jeg læste om flere forskellige metoder og fandt frem til at nogen også havde haft held af at banke pixels til at virke igen – endvidere havde nogen haft held af at resette døde pixels med programmerne UDpixel (undead pixel) og JScreenFix. Andre havde haft held af at bruge en “skift-farve”-video fra Sony. En anden metode var beskrevet ved at man kunne klappe laptoppen sammen – og lade den stå i et par døgn og varme skærmen op.

Jeg fandt en kuglepen, men enden virkede til at være for hård – og jeg tænkte at jeg måtte finde noget andet. Jeg fandt en wifi-antenne, som havde en blød spids (- og som senere viste sig at være perfekt til formålet). Jeg startede UDpixel og spredte de farveskiftende pixels rundt, hvor skærmfejlene var størst. Der skete ikke det store ved programmet alene – faktisk skete der ikke en dyt. Jeg valgte derfor en anden metode – og det var at gnubbe med wifi-antennen mens UDpixel kørte. Umiddelbart var det heller ikke en løsning, der gav et resultat – alligevel bemærkede jeg, at der skete et eller andet ved nogle af pixelsne – somom de rykkede lidt rundt mens jeg gnubbede. Efter 1-2 timers gnubberi tænkte jeg, at jeg nok skulle prøve en lidt anden metode – og kom i tanke om varme metoden. Jeg fandt hurtigt min hårtørre frem og med hårtørren i den ene hånd – og antennen i den anden gnubbede jeg på livet løs. Her viste der sig ihvertfald at ske noget – jeg fik overophedet en del af skærmen, hvilket gjorde at skærmen træk sig sammen som et hul, der indsnævrer sig. Jeg skyndte mig at flytte hårtørrerren, men fejlene var der stadig. Jeg valgte med moderat varme at gå videre, hvor fejlene var – og sørme om der ikke skete en del mere end i forsøget uden varme. Jeg gnubbede indtil jeg besluttede mig for at gå i seng – og satte da videoen fra sony på (varianter af dem, kan findes på eksempelvis youtube). Da jeg vågnede var der stadig massive fejl – men jeg følte alligevel at det hele var blevet mindre – men også mere kontrastfyldte. Jeg begyndte at gnubbe igen – og fik faktisk de fleste fejl væk. Sådan fortsatte jeg til alle fejl var væk. Jeg tænkte at skærmen nu var kurreret, men næste gang jeg tændte laptoppen var meget af fejlen kommet tilbage.. Jeg brugte samme metode igen – fejlene forsvandt – og nu har de så været væk i næsten 2 uger – så mon ikke de er væk for altid nu.

Så good luck guys – og husk tålmodighed betaler sig!

Støt

No Comment.

Add Your Comment
*