2008
06.10

Nu har vi endnu engang fået frikendt mobiltelefonernes eventuelle skadevirkning på mennesker af et dansk forskerhold, som havde fået 30 millioner til forskningsprojektet. Næsten samtidig med forskernes konklusion kan man på Yahoo se asiater i færd med at poppe popkorn fra mobiltelefoner http://video.yahoo.com/watch/2867356/8228068 – Et hollandsk forskningsprojekt har så sent som sidste år konkluderet at påvirkning fra mobiltelefon-stråling gør at mennesker mister even til at koncentrere sig – og et andet forsøg har endda vist at strålerne skader fostre. Alligevel frikender den danske forskning gang på gang telefonerne og deres master. Man spørger tit sig selv hvor mange penge forskningslederne mon har fået under bordet – enhver bør kunne regne ud at det ikke er smart at poppe ens hjerne som et popkorn.

Hvis man spørger antenne-operatørene om de tror at mobil-stråler er farlige er de også hurtige til at sige nej – når man så spørger om hvorfor de slukker alle antennerne når de kravler op i masterne svarer de: Tænk nu hvis de var?! – Det er da ikke vildt betryggende at være underbo til sådan en antenne, hvis den kan tænkes at være farlig. Men vi blåøjede danskere må jo forholde os til konklusionerne – måske fordi regeringen allerede har udliciteret de forskellige mobil-bånd. Samtidig kan man som underbo se utallige bier, fluer og insekter storme mod antennerne. De snakker åbenbart samme sprog! – og samtidig undrer man sig i biavlerforeningerne over at bierne forsvinder. Det er da ikke så mærkeligt, hvis man forestiller sig hvordan en bi (på størrelse med et popkorn) bliver påvirket af mobilstråler… Verden er efterhånden én stor weber-kuglegrill og vi er desværre gået hen og blevet bøfferne!

title=

No Comment.

Add Your Comment
*