2010
04.07

title=

Jeg læste den anden dag på DD-WRT’s hjemmeside, at de nu havde indgået et samarbejde med Buffalo omkring at levere firmware til en del af Buffalo’s nye routere. Jeg undersøgte de nævnte routere: WZR-HP-G300NH, WHR-HP-G300N and WHR-HP-GN og fandt hurtigt ud af at WZR-HP-G300NH havde 64 MB ram (!) og 32 MB flash-ram (!!) – 400 MHz processor (!!!) – Atheros chipset (!!!!) – og endda Gigabit-Switch (!!!!!). Derudover havde mange haft held af at lægge DD-WRT på routeren uden DD-WRT fra fabrikken – nogle havde også oplevet at de ikke var istand til det, idet de havde fået en version fra Amazon i USA – eller en version fra Japan/Kina. Jeg læste mig frem til at problemet kunne skyldes at de inden de lagde DD-WRT på routeren havde opdateret den originale firmware. Jeg tænkte at jeg med de specifikationer og en dansk pris på ca. 600 kr. blev nødt til selv at prøve den. Jeg bestilte derfor mit eksemplar fra bjtrading.dk – og måtte vente hele påsken på at den kom (nu ved jeg hvorfor det hedder lang fredag). Jeg fik routeren leveret af postdanmark igår – og måtte selvfølgelig efter arbejde hurtigt hjem for at modificere den med DD-WRT. Jeg uploadede buffalo_to_ddwrt_webflash-EU-US.bin direkte til routeren via webgui’en i Buffalo-routeren – ventede de obligatoriske 6 minutter og genstartede routeren. HURRA.. DD-WRT var installeret uden problemer på psykopat-hjemme-routeren. Jeg ændrede root-koden og opsatte mit netværk med WPA2-Personal med AES. Samtidig satte jeg mine samlede antal forbindelser op til 32768 forbindelser (hvor jeg før har haft et max på ca. 4096 på 16 mb routere).

Jeg vil senere forsøge at følge op på om routeren ikke har formået at leve op til mine krav.

For den uvidende læser har jeg valgt at lave følgende oversigt over de forskellige termer i ovenstående indlæg:

Atheros-chipset – betragtes som det bedste chipset i hjemmeroutere – Broadcom og Ralink er konkurrenter, hvoraf Broadcom er at foretrække. Atheros skulle udmærke sig ved at have utrolig høj støj-genkendelse. Atheros er derfor ofte brugt i de mere professionelle Acces Points, som f.eks. de Cisco-access points, som professionelle Net-Designere benytter.

Firmware – den software, som er afgørende for hvordan hardware-enheden fungerer. Routeres firmware er normalt udgivet af producenten – men nogle routere kan modificeres med OpenSource-firmwaretyper som DD-WRT, Sweasoft Tomato og OpenWRT. Jeg foretrækker DD-WRT, idet det fungerer på mange routere – og rummer en masse muligheder. Sweasoft er ret begrænset til Linksys WRT54G-router familien. OpenWRT understøtter et hav af routere, men er ret avanceret at sætte op – OpenWRT er egentlig bare en linux-dist for routere (i mine øjne).

Rammene i en router er afgørende for hvor mange forbindelser en router kan håndtere. Man plejer at sige at man med en 8 MB router ikke skal gå over 1024 forbindelser, hvorimod at man med en 16 mb bør sætte sin router til at kunne håndtere 4096 forbindelser (ihvertfald hvis routeren har en lille processor på ca. 200 Mhz).

Flashrammene er afgørende for hvor stor en firmware du kan have i din router. Der findes forskellige DD-WRT versioner – f.eks. er der mini-udgivelser, der egner sig til 2 mb flash-ram-routere – og mega-udgivelser, der egner sig til 32 mb routere. Forskellen er avanceret funktionalitet – f.eks. mulighed for VPN, Asteriks og andre server-typer.

Processoren er ligesom rammene afgørende for antallet af forbindelser. De langsommeste routere er på de omkring 150 MHz – hvorimod de bedre af slagsen er på 400 MHz.

WPA2-Personal med AES – krypteringen på det trådløse netværk. Der er fundet et sikkerheds-hul i TKIP (Temporal Key Integrity Protocol), som gør at AES (American Encryption Standard) er at foretrække. Sikkerhedshullet i TKIP er, at man kan finde krypteringsnøglen ved at analysere på de iv’er, der udsendes fra routeren (et hul, der også kan brydes ved handshake).

5 comments so far

Add Your Comment
  1. Hey tak for tippet!
    Den router skal jeg da helt klart lege med 😀

    Det kan være at jeg lader min ASUS WL-500gP version 1 (ikke crappy v2 😉 udskifte med den buffalo.
    Jeg har godt nok ikke prøvet DD-WRT, jeg har altid kun brugt OpenWRT.

    Den har også USB port, ikke? Er det en 2.0 port?

  2. Jeg har kun fundet en fejl indtil nu.. Hvis man går ind i site Status -> Wireless -> Wiviz survey (et program til at se hvilke trådløse netværk routeren kan “se”), går routeren ned – men mon ikke dd-wrt-teamet får fixet det inden deres næste firmware-version. Alt i alt er jeg stadig super tilfreds med routeren. Det er rart at se, at der også er andre router-entusiaster i Danmark 😉 . Jeg er efterhånden oppe på min 8. dd-wrt router. Jeg har ikke selv prøvet OpenWRT endnu – men forskellen er nok ikke så stor endda, idet dd-wrt jo er bygget på OpenWRT-firmwaren.

    Jo, det er skam også usb 2 dyret har 😀

  3. No bad :), it’s interesting, to be useful

  4. Hej 🙂

    Jeg kom tilfældig forbi din blog, da jeg ledte efter nogle gode guides omkring openVPN, dd-wrt og yousee på google. Kan se jeg skal ud og få mig en router. Men er buffalo stadig den bedste? Kan se at netgear 3700 bliver solgt i høj grad på edbpriser. Håber du kan komme med din anbefaling 🙂

    Må sige at jeg har slugt de fleste af dine indlæg og synes de er skide gode og let forståelig! Ville ønske du havde twitter så jeg kunne følge med. Hvis du nogensinde mangler en partner in crime, så vil jeg med glæde samarbejde omkring gode indlæg. Mine interesser er nok over i det mere poppet. 🙂

  5. Hej Nis

    Først vil jeg sige mange tak for de flotte ord. Det er rart at vide at de indlæg, som man bruger tid på rent faktisk bliver læst.
    Buffalo WZR-HP-300NH og Netgear 3700 minder meget om hinanden undtagen, når det kommer til Flash Rom. Netgear 3700 V1 har 8 mb og Netgear 3700 V2 har 16 mb – til sammenligning har Buffalo WZR-HP-300NH og WZR-HP-301NH 32 mb. Umiddelbart gør det ikke det store så længe man holder sig til DD-WRT – og kun ønsker router-funktionalitet, men når det kommer til specialtilretninger af firmwaren betyder det hurtigt noget. Jeg tænker her f.eks. især på den fjernstyrede WIFI-bil: http://www.jbprojects.net/projects/wifirobot/ – men umiddelbart burde du altså kunne få lige så god router-performance på en netgear 3700 v2. Min erfaring med Netgear er at de ikke været kendt for god samle-kvalitet. Jeg har ofte oplevet at coax-indgange er faldet af pga. en dårlig spændeskive o.l. – her har Linksys og Buffalo aldrig skuffet mig. Rent faktisk er jeg stor tilhænger af den måde, som især Linksys WRT54 gl routerne var konstrueret på. En anden ting, som du skal have med i dine overvejelser inden valget er, at HP-serien fra Buffalo indeholder en indbygget signal-forstærker, der mærkbart forøger dit signal over længere afstande. Én funktionalitet, som i sin tid gjorde Buffalo WHR-HP-G54 super populær. F.eks. kan du her se en gut, som har præsteret et 14 km link http://www.zero13wireless.net/foro/showthread.php?4720-Enlace-14-Km-Conseguido-!!-Detalles og hvis du googler lidt vil du kunne finde masser af lignende eksempler. Jeg har selv ét link kørende mellem 2 Linksys WRT54G’ere – det kører konstant 9 mbit uden problemer, men hvis jeg en dag vil forbedre det prøver jeg nok at skifte WRT54G’erne ud med WZR-HP-G54’ere. Forskellen er den at WZR-HP-G54’eren har indbygget forstærker – og har radioer baseret på Atheos chipsættet, hvorimod Linksys har radioer baseret på Broadcom-chipsættet. Atheos er kendt for at være det mest følsomme – og er derfor klart det bedste valg til lang-distance links.
    Ang. en “partner in crime”, så lyder det da bestemt interessant. Jeg oprettede egentlig bare bloggen i sin tid for at kunne skrive om de ting, der interesserede mig – og de ting, som jeg måske skulle undersøge i forbindelse med mit professionelle erhverv. Desværre er der ikke rigtig nogen fortjeneste på siden – det er begrænset hvor mange, der føler sig fristet af reklamerne, så rent økonomisk er elektronik-blogging ikke en guldgruppe. (Rent faktisk er den eneste reklame jeg har tjent penge på, den reklame, som jeg selv klikkede på og bestilte fra). Desværre kan man ofte se at det er de kedelige emner, der trækker læsere – og altså ikke de mere saftige, men det er vel mere et sikkert tegn på at nørder er en minoritet i det danske samfund.
    Du kan smide mig en mail på amigasger @t gmail.com, hvor du uddyber hvilke interesser du har og hvad du mener med “mere poppet” 🙂

    Med venlig hilsen
    Asger Stig Holten

*