2009
01.17

Da jeg i den kommende tid skal lave et projekt i Flex, valgte jeg idag at installere min yndlings dist “Debian” på én af mine bærbare, idet jeg for engang skyld skulle kunne udvikle vores system helt uden Microsoft-produkter. Installationen gik relativt problemfrit og jeg valgte at lægge Compiz på. Det virkede tilsyneladende fint, men efter en opdatering af samtlige af mine pakker blev titelbaren væk på vinduer. Jeg prøvede at google efter det – og fandt en masse, der havde samme problem – men tilsyneladende kunne ingen løse det. Efter noget tid stod der at man skulle sætte Window decorations til, før det virkede. Så efter en dels tid roden rundt i CompizConfig Settings Manager fik jeg sat et “hak” i den rigtige box. Efter relogin virkede titelbaren igen – og jeg kunne nu nyde Compiz’ famøse Cube og alt det animerede eyecandy. Jeg installerede Eclipse via apt – og lagde dernæst Flex 4 alpha ovenpå. Jeg kunne nu starte eclipse med flex pluginet fra min root konto, men kunne ikke få flex med på min user-konto. Derfor besluttede jeg at chowne de forskellige stier Eclipse + Flex benyttede – og det kom også til at virke. Så nu sidder jeg med et Debian system med Compiz, Eclipse + Flex – og er klar til at tage på eventyr i Flex-verdenen.

Støt

No Comment.

Add Your Comment
*