2011
10.09

Virtualisering har i mange år været kendt. Mange tror fejlagtigt at Cisco UCS er det samme som virtualisering – altså en konkurrent til VMware, Hyper-V og Xen. Det er langt fra tilfældet. Det er langt lettere at sammenligne Cisco UCS med et Bladecenter og et SAN. Rent teknisk er Cisco UCS en samling servere, som kan konfigureres på bios-niveau og som er administreret via et web-login. Dvs. at man via webinterfacet kan flytte en hel “virtuel”-maskine med netkortets mac-adresser og hele molevitten fra en server til en anden (serveren skal godt nok vendes efterfølgende). Alt kabling foregår i selve chassiet – med andre ord. Intet kabelrod – og bedre luftgennemstrømning. Det er kun storage-og-netværksswitchen, der skal have kabler – foruden selvfølgelig redundant strøm. Nu tænker du sikkert om Cisco UCS bare er det – og nej, det er det ikke. Cisco har lavet en del smart i deres design-arkitektur, der gør det bedre at tildele ram. De enkelte blades kan deles om deres ram, hvilket gør at man kan få en større ram-mængde og altså bedre performance. Endvidere understøtter deres nye indstiks netkort 10 gbit som standard – og 40 gbit interfaces er lige om hjørnet. De nye interface-kort kan simulere et absurd højt antal NIC’s – omkring 100, hvis jeg husker rigtigt. Cisco siger selv om deres løsning at de tog det bedste fra PC-verden og krydrede det med det de var gode til, nemlig pakkehåndtering i netværk. Ud fra den filosofi satte de UCS sammen – og det bliver spændende at se, hvordan løsningen performer i takt med at flere virksomheder hopper på løsningen. Rent prismæssigt er Cisco UCS pt. at sammenligne med HP – fujitsu er billigere. Til gengæld er supporten på Cisco UCS billigere end supporten på HP.

2011
10.05

Du kender det ALT for godt. Du lever i et område, hvor mobil-dækningen er katastrofal. Du er egentlig tilfreds med dit abonnement. Det er billigt – og det er kun dækningen på lokal-adressen, der skiller Jer ad.

Der kan rent faktisk gøres noget ved problematikken. Der findes nemlig mobil-repeatere. Repeatere, der videresender signalet fra mobilmasten til din mobil. Jeg har fundet følgende repeater på ebay:

gsmbooster, der forstærker dit mobilsignal

Med denne antennebooster kan du forvente et forbedret signal.

http://www.ebay.de/itm/GSM-900-1800MHZ-Mobile-Phone-Signal-Repeater-Booster-/160516970945?pt=DE_Handy_PDA_Signalverst%C3%A4rker&hash=item255f8e99c1

Som I kan se repeater den præcis de signaler, som din mobil bruger. Løsningen fungerer på den måde at du installerer en udendørsantenne på dit hus. Fra antennen løber der et kabel ind i dit hus. Inde i huset sidder der en forstærker, der fanger udendørs-signalet og videresender det ind i huset. Du får altså en dækning, som den du kunne forvente på din tagryk direkte i din dagligstue. Ydermere vil du udsætte dit hoved fra mindre strålingseksponering, idet din mobil kun skal fange signalet på din egen antenne – og altså ikke den antenne, som er langt væk – og som forbindelsen er dårlig til.