2011
09.12

Jeg sad netop her til morgen og var træt af at have været uden mobiltelefon det meste af weekenden pga. dens hungrende strømforbrug. Derfor tænkte jeg at det måske var en idé at finde et erstatningsbatteri. Jeg undersøgte hvormeget strøm det originale batteri indholdte – og det viste sig at være 1300 mAh. På google fandt jeg ud af at et firma “Mugen” havde lavet nogle 1800 mAh batterier til min Legend. Det var da værd at prøve, så jeg bestilte batteriet, som jeg nu går og venter på… Jeg vil skrive om det nye batteri lever op til mine forventninger, når jeg modtager det.

UPDATE:

Nu har jeg så haft batteriet i min telefon i omkring 15 dage. Rent faktisk har batteriet vist sig at være lige det, som jeg havde brug for. Nu kan min telefon holde dagen ud – endda en dag med mere end 30 samtaler fordelt på hele dagen. Batteriet den var født med, havde ikke haft en chance i forhold. Min konklusion er derfor at batteriet klart er et køb værd, hvis du ligesom mig altid er på jagt efter en stikkontakt eller lign. Batteriet har klart overgået mine forventninger – ét must have, hvis du har en hverdag med fart på.

2011
09.10

En slankekur er for de fleste en kamp. Jeg har igennem årene prøvet forskellige ting for at holde formen. Jeg har fundet ud af at det ikke er overdrevet motion, der for mig virker. Grunden er den at min krop hurtigt vil føle sig træt – og mit kalorieforbrug vil øges, hvilket egentlig bare medfører at jeg spiser mere, idet jeg altid er sulten. Jeg er derfor endt med at gå mere op i det jeg indtager – og det viser sig faktisk at være langt lettere. Hvis du ligesom jeg sidder det meste af en dag foran computeren, kan det også være svært at få sig rørt nok – derfor er det vigtigt at være bevidst om kalorie-forbruget – og forbrændingen.
I princippet kan det forklares ret enkelt. Nedsætter du dit madindtag ved at spise få gange (og meget lidt) nedsætter du kalorieforbruget, men ikke forbrændingen. Det er vigtigt at holde forbrændingen oppe. Derfor er det langt bedre at fordele din mad over hele dagen – istedet for at sulte dig i løbet af dagen. Til det formål har jeg valgt at basere min kost på gulerødder i løbet af dagen – det holder forbrændingen oppe – og rent faktisk ender man med at holde meget af dem.
Ydermere har jeg valgt at have et fast morgenmåltid (hver dag). Til det formål bruger jeg Cheasy’s 0.1% A38 med 1 stk. rugbrød / 1 stk. levebrød sandwichbrød (hvid hvede).
I løbet af dagen spiser jeg mine gulerødder – og jeg er egentlig ret ligeglad med mængden – op til 1 kg. fordelt på en hel arbejdsdag kan der godt ryge ned. Når jeg så kommer hjem prøver jeg at lave fedtfattig mad / begrænse min indtagelse (Her kan det gå galt – så pas på!) – afstem mængden med, hvornår du har tænkt dig at gå i seng.

Såfremt jeg ikke har fået købt gulerødder – og kollegaerne tager i SuperBest for at hente dagens ret, vælger jeg “Kylling i karry”-retten fra Åblomst-mærket, som KUN indeholder 60 kcal pr. 100 gram – og smager fantastisk.
Fristelserne. På jobbet er kagen og slik de værste fristelser. Hvis der er én der har kage med – så ta’ et minimalt stykke 2×2 cm – tænk på at kagen er til for at få dig til at synde – og at du hverken bliver glad eller mæt af den. Ta’ hellere en cola-light, hvis du føler ekstrem trang til søde sager.

Hvis du lever efter ovenstående regler vil du opleve at du selv med et kontor-job kan tabe vægt. Det kan være en go’ ide at supplere slankekuren med en vitamin-pille.