2011
06.26

Jeg har i mange år støttet først Cybercity, så Telenor. Desværre er Telenor’s internet-service pt. meget ustabil. Idag blev det for meget. Ingen bredbånd – selv efter utallige genstart af ADSL-modem’et. Grunden til at jeg i en masse år har haft fravalgt TDC/YouSee er, at de i ISDN-tiden tog røven på mig ved at levere deres lorte ISDN-modem og etablering af linje gratis – og efterfølgende forlangede næsten 1000 kr. for at få linjen konverteret tilbage til en almindelig telefon-linje. Derudover har jeg altid haft et vist nag til TDC, idet de små telefon-firmer som JyskTelefon etc. var et offentligt firma financieret af danskerne. Dyremose franarrede politikerne (og dermed den danske befolkning) deres kobber ved en privatisering til TeleDanmark.

Alligevel har jeg nu konstateret hvor dårligt Telenor er. Telenor tåler ingen sammenligning af det, som Cybercity i sin tid var. Dengang var der styr på sagerne. Idag har telenor problemer med mobildækning, fakturering, internet etc. Det er sørgeligt at se, hvordan det kan gå et firma med masser af potentiale (som Cybercity havde) blive opkøbt og langsomt dø.

Jeg valgte idag efter 5-6 timers nedetid at bestille et YouSee-abonnement, hvortil jeg samtidig flyttede min IP-telefon. Telenor er stadig nede – så jeg skriver fra min 3-dongle (fra arbejde). Så lang nedetid magter jeg ikke igen foreløbigt – og slet ikke fra Telehor.

2011
06.06

Igennem mit professionelle virke – men også igennem min almindelige dagligdag, har jeg fundet 10 Open Source Projekter, som er et “MUST HAVE” i bevidstheden.

1 ) FOG Project. FOG er Open Source client-management. Du tænker sikkert nu – hvad er Client-management ? Det er såmænd automatiserede installationer af computere. Hvis du skal stå for udrulning af software i en virksomhed, kan det være ret bøvlet at rende rundt med USB-sticks, CD-Rom’er og installationslister. Alt dette forenkler Client-Management. Fog har utallige gode features. Jeg har kendskab til 2 andre client-management systemer Capa Systems og Altiris. Pt. kender jeg ikke Altiris særlig godt, derimod kender jeg Capa Systems. Rent faktisk er forskellen mellem FOG og Capa Systems ret lille. Man har i begge systemer sit grundimage, som egentlig er en windows installation med tilhørende drivere (windows unattended install – sysprep’ed image). Derudover har man pakker (i FOG snapins), som eksempelvis kan være en Office 2007 installation. FOG og Capa har en svaghed til fælles. Installationen af snapin’s kan ikke tidsstyret. Dvs. at 2 pakker kan blive installeret på samme tid, når den ene pakke er færdig kan det være at den beder om en genstart – og så bliver installationen af den anden pakke annulleret. Man kan i FOG sætte et tidsinterval, som gør at snapin-klienten kun vil køre hver time – så burde alle pakker ryge rigtigt på – men så skal man også vente længe inden installationen er færdig. Det er det eneste problem med Client-Management, som jeg kender det – men det kan være at Altiris netop håndterer dette smartere. FOG er et rigtig godt projekt – og jeg har virkelig nydt at arbejde med det. Det kræver en del fordybelse – men fornøjelsen er også stor, når den ene maskine efter den anden med lethed bliver installeret.

2 ) DD-WRT. DD-WRT er min foretrukne router-type. Open Source – og med et væld af muligheder. DD-WRT blev i starten lavet specifikt til WRT54GL – men idag er over 100 forskellige routere supportet. Der er et ordsprog der siger, køb en router til 60$ og få en til 600$ med dd-wrt. Rent faktisk er ordsproget korrekt. Med DD-WRT har du mulighed for at lave bridges, openvpn, vlan-tagging, multiple SSID’s, dns-masq osv. – kun fantasien sætter grænser. Derfor er DD-WRT også et glimrende produkt. DD-WRT udspringer fra varianten Open-WRT.

3 ) Proxmox. OpenSource virtualiserings miljø (VE). Med Proxmox kan du lave et virtualiseringscluster præcis som du kender det fra VMWare ESXi. Det kræver desværre VT-x (intel’s virtualiseringsteknik – amd’s kan også bruges), hvorfor gammelt hardware ikke kan bruges. Jeg har desværre ikke haft tid til at teste det grundigt, men det er på todo-listen.

4 ) Clusterix / Clusterknoppix. Opensource Linux-baserede cluster-distributioner. Baseret på OpenMosix og relativt simpelt at sætte op. Grunden til at jeg ikke har fået gjort meget ved det er, at jeg udelukkende har haft lyst til at lave det PXE-baseret – altså få nodes til at starte op via netværk. Desværre har det drillet lidt – samt at det ikke huer mig at køre linux kerne 2.4 – og jeg er derfor ikke nået så langt, som jeg egentlig havde håbet.

4 ) Debian. Linux distrubution, som jeg har haft hang til siden gymnasiet. Det, der gør Debian til min foretrukne dist er, at det er apt-baseret, installeres uden gui som standard – og at man ikke selv skal kompilere alt, som man f.eks. skal i Gentoo. Debian er gennemtænkt, struktureret – og danner grundlag for et væld af andre dists – f.eks. Ubuntu, Kubuntu, Knoppix, Knoppix-STD etc.

5 ) BackTrack. BackTrack er sikkerhedsværktøjet, som du ikke kan leve uden. Der er ikke den scanner – eller det hacker-værktøj, som du ikke har som standard i BackTrack. Med BackTrack kan du tjekke dine systemer for sikkerhedshuller.

6 ) OpenVPN. Opensource certifikat-baserede VPN’er. De 3 frække ord siger næsten ALT. Det bedste opensource alternativ til Cisco vpn’er. Med en VPN kan du hoppe på et remote netværk, somom du selv sad i hytten.

7 ) FreeNAS. FreeBSD distrubution, der gør det let at lave din egen raid5 software baserede NAS. Supporter iSCSI-targets etc. Byg din gamle spand om til et 20 TB NAS – og betal kun for diskene (og måske et par controllere).

8 ) Knoppix-STD. Samme som BackTrack – bare knap så godt skruet sammen.

9 ) Asterix. Lav dit eget PBX-telefoni-system. Implementer telefon kø’er, tastemuligheder osv. Næsten alle telefonsystemer i verden bruger Asterix – hvorfor ? Fordi det er godt. Desværre har jeg ikke selv leget meget med det, men det er endnu én på todo-listen.

10 ) PFsense. Det eneste, som er en smule svært i dd-wrt, laver PFsense smertefrit – nemlig load-balancing. Køb 2 internet forbindelser og ha’ den ene som fail-over. PFsense er et router OS, som kører på X86 hardware. Du kan altså selv bestykke din router – og dermed bestemme hvormeget trafik den skal kunne håndtere. Jeg har haft PFsense installeret – desværre kun kortvarrigt, idet jeg ikke havde brug for load-balancing – og min dd-wrt router brugte mindre strøm. Alligevel er PF-sense yderst interessant – og vil klart være blandt mine foretrukne firewalls til Enterprise Arkitekturer.