2010
06.12

I eftermiddag (fra. kl 17 til 19 ca.) havde jeg svært ved at tilgå mine one.com domæner – herunder også www.n3wz.dk
Det var mit webhotel for privat ferieudlejning på Fanø www.feriefanoe.dk, der fik mig til at opdage problemet.
Jeg prøvede derfor at gå ind på one.com – men også deres hjemmeside var nede. Jeg besluttede mig derfor for at ringe til one.com, hvor jeg i en telefon-svarer besked fik at vide, at der ikke var nogen på kontoret i weekenden – og at jeg kunne chatte med en supporter på deres hjemmeside one.com. – Det var imidlertid ikke let, idet one.com jo også var nede!
Efter 1 times forsøg på at få kontakt til mine hoteller skete der endelig noget. Mine hoteller svarede igen – og det samme gjorde one.com .
Jeg fik fat i en supporter, som kunne fortælle at det var en fejl med en regel i deres firewall – og at det derfor ikke havde noget at gøre med den switch de i februar havde problemer med.
Jeg spurgte om der var mistet mails i den periode reglen havde blokeret porten i mail-serveren, hvortil hun hurtigt svarede nej.. Det tvivler jeg nu lidt på om nu også er sandt, idet jeg ikke kunne tjekke mails i perioden – og at en eventuel mx-backup-server jo også burde være blevet ramt af firewall-reglen.