2009
11.26

Idag ville jeg ind på Thansen’s hjemmeside for at se om de stadig havde en billig inverter. Jeg er primært på jagt efter en sinus-inverter – og altså ikke en blok-inverter. Forskellen er, hvor gode de er til at efterligne en rigtig vekselspænding. Ting, der skal varme kan godt nøjes med en blok-inverter, hvorimod elektronik for det meste kun er tilfredse med sinus-invertere. Jeg blev i min søge-desperation stoppet af én af de sædvanlige “Lukket pga. tekniske opdateringer”-hjemmesider. Det sjove ved Thansens hjemmeside er så, at de skriver: “Så kører det for dig!” – se selv billedet nedenfor og bedøm:

Så kører det for dig

Så kører det for dig! - Eller gør det ?!

2009
11.25

Som opfølgning til mit sidste indlæg “Bricked min WRT54G2 v1 router” skriver jeg nu min metode til at “De-bricke”/fixe linksys-routeren med. Jeg havde som beskrevet i sidste indlæg bestilt et jtag kabel. Efter mange forsøg med Loaddrv, giveos.sys, tjtag 3, tjtag 2.1.4 og en masse genlodninger af headeren (stikbenet man fysisk skulle lodde på routeren) gav jeg op og besluttede at prøve alternative løsninger. Jeg vidste at jeg havde sat routerens ip statisk til 10.0.1.1 og besluttede derfor at undersøge om det ville give nogle muligheder. Jeg læste om bootloaderen CFE og vxkiller – det viste sig, at man skulle kunne tftp’e en ny firmware ind på det rigtige tidspunkt under bootloaderens opstart. Jeg satte derfor min computer’s ip statisk til 10.0.1.10 og tftp-programmet loadede jeg med SP2 firmwaren og rettede den mod ip’en 10.0.1.1. Det viste sig efter et par forsøg at lykkedes – og jeg er nu tilbage på dd-wrt firmwaren dd-wrt.v24_micro_generic.bin igen.

2009
11.11

“Bricked” er et ord, der er brugt meget i router-verdenen. Bricked betyder i sin enkelthed, at man har udsat sin router for noget, der gør at den ikke er funktionsdygtig.

Jeg havde lagt den nyeste DD-WRT firmware preSP2 på min WRT54G2. Da jeg ville streame noget wireless, opdagede jeg noget underligt. Forbindelsen hang ved 1-2 mbps. Det undrede mig meget og jeg fandt på dd-wrt’s hjemmeside ud af at det var et generelt problem med WRT54G2’erne – der var endda en tråd med emnet: “Transfer Rate drops to 2 mbps”. Jeg tænkte at der måtte være noget, som folk ikke havde prøvet – så jeg gjorde, hvad der i dd-wrt-verdenen er HELT forbudt – nedgraderede til SP1. SP1 viste sig ikke at have problemet – men med SP1 firmwaren fulgte et andet problem. Milw0rm, er et forum for hackere, hvor de udgiver exploits – og på Milw0rm er der postet en del DD-WRT SP1 exploits. Jeg tænkte at jeg nødigt ville have min router hacket – og enablede nogle firewall-regler til at nægte adgang for de exploits, der skulle inficere routeren. Det lykkedes – men jeg følte mig stadig ikke tilfreds, idet det stadig ikke var preSP2 jeg havde. Derfor læste jeg videre rundt på forummet – og fandt ud af at der var kompileret nogle preSP2 firmwares med gamle drivere og nogle andre med nyere drivere. De gamle var tagget VINT og de nye NEWD. Jeg tænkte at de gamle fra SP1 garanteret var dem, der lå til grund for VINT – og de nye NEWD lå til grund for preSP2. Derfor flashede jeg min router med en preSP2 VINT firmware, hvilket fik min router til at gå i knæ.

Jeg havde på dd-wrt forumet læst, at man kunne JTAG’e sin router – og få den til at virke igen. At JTAG’e er hvor man bruger et JTAG-kabel, som er forbundet fra én computers printerport og til routerens JTAG-stik. Nu er det bare sådan at routerne ikke kommer med et JTAG-stik – så det skal man lige først selv lodde på. Derefter kan man ved hjælp af software selv skrive en firmware ind igen. Jeg fandt derfor hurtigt et JTAG kabel på ebay i USA til en 50’er – og nu venter jeg bare som et lille barn på at det kommer.

2009
11.04

Min laptop havde tilsyneladende fået en skærmfejl forårsaget af en tommeltot eller lignende, der havde mast skærmen. Fejlen bevirkede at skærmen ved hvid baggrund lyste røde pixels – og med blå baggrund blev konstrasten større. Her kan I se hvordan fejlen så ud: (fejlen til venstre var en regulær pixel-fejl)

pixelfejl

Jeg havde egentlig regnet med at jeg skulle ud og investere i en ny skærm, men valgte alligevel at søge en løsning på nettet. Jeg fandt frem til at nogen havde kunnet kurerer pixelfejl ved at gnubbe med den bløde spids af en kuglepen – og jeg tænkte at der var håb forude. Jeg læste om flere forskellige metoder og fandt frem til at nogen også havde haft held af at banke pixels til at virke igen – endvidere havde nogen haft held af at resette døde pixels med programmerne UDpixel (undead pixel) og JScreenFix. Andre havde haft held af at bruge en “skift-farve”-video fra Sony. En anden metode var beskrevet ved at man kunne klappe laptoppen sammen – og lade den stå i et par døgn og varme skærmen op.

Jeg fandt en kuglepen, men enden virkede til at være for hård – og jeg tænkte at jeg måtte finde noget andet. Jeg fandt en wifi-antenne, som havde en blød spids (- og som senere viste sig at være perfekt til formålet). Jeg startede UDpixel og spredte de farveskiftende pixels rundt, hvor skærmfejlene var størst. Der skete ikke det store ved programmet alene – faktisk skete der ikke en dyt. Jeg valgte derfor en anden metode – og det var at gnubbe med wifi-antennen mens UDpixel kørte. Umiddelbart var det heller ikke en løsning, der gav et resultat – alligevel bemærkede jeg, at der skete et eller andet ved nogle af pixelsne – somom de rykkede lidt rundt mens jeg gnubbede. Efter 1-2 timers gnubberi tænkte jeg, at jeg nok skulle prøve en lidt anden metode – og kom i tanke om varme metoden. Jeg fandt hurtigt min hårtørre frem og med hårtørren i den ene hånd – og antennen i den anden gnubbede jeg på livet løs. Her viste der sig ihvertfald at ske noget – jeg fik overophedet en del af skærmen, hvilket gjorde at skærmen træk sig sammen som et hul, der indsnævrer sig. Jeg skyndte mig at flytte hårtørrerren, men fejlene var der stadig. Jeg valgte med moderat varme at gå videre, hvor fejlene var – og sørme om der ikke skete en del mere end i forsøget uden varme. Jeg gnubbede indtil jeg besluttede mig for at gå i seng – og satte da videoen fra sony på (varianter af dem, kan findes på eksempelvis youtube). Da jeg vågnede var der stadig massive fejl – men jeg følte alligevel at det hele var blevet mindre – men også mere kontrastfyldte. Jeg begyndte at gnubbe igen – og fik faktisk de fleste fejl væk. Sådan fortsatte jeg til alle fejl var væk. Jeg tænkte at skærmen nu var kurreret, men næste gang jeg tændte laptoppen var meget af fejlen kommet tilbage.. Jeg brugte samme metode igen – fejlene forsvandt – og nu har de så været væk i næsten 2 uger – så mon ikke de er væk for altid nu.

Så good luck guys – og husk tålmodighed betaler sig!

2009
11.03

Forleden dag skulle jeg til at søge ét eller andet og skrev i google’s søgefelt: “Hvordan får man”. Derefter kom forslag til min søgning væltende ind fra google – og resultatet beviser endnu engang at internettet vitterligt bliver brugt til ALT mellem himmel og jord. Jeg tog en print-screen og besluttede mig at poste den her. Som I kan se, er der ikke det, man ikke kan få hjælp til på internettet.

sjovt