2009
09.28

Nogle gange bliver man mødt af meget underlige fejlmeddelelser. Engang imellem møder man som system-udvikler dårlige fejl-meddelelser – fejl-meddelelser, som vi fag-folk endda kan have svært ved at tolke. I dag faldt jeg over én fejl-meddelelse på Facebook, som nok kan blive tolket forskelligt af familien-Danmark: “Strømmen er ikke tilgængelig i øjeblikket. Prøv igen om lidt”.

Amagervaerket

Hvad denne fejl-meddelelse I virkeligheden betyder, kan være lidt svær at greje. Min umiddelbare tanke er at “Strømmen” er en oversættelse af “The stream” – hvorfor der sikkert er tale om en rss-stream, der ikke bliver overført ordentligt fra facebooks-server til browseren. Der er altså ikke tale om demonstrationen ved Amagerværket, et nedsmeltet kraftværk – eller et ødelagt hovedkabel. Sagen er tværtimod en helt anden og lidt mere kedelig – nemlig formodentlig en dårlig transmission.

2009
09.18

Jeg var igår nede ved en ven for at hjælpe ham med at indstille hans tv til dvb-c fra Yousee. Han har tv’et LG 42LH4000, som understøtter dvb-t og dvb-c med mpeg4 dekodning på begge. Det viste sig at hans tv ikke ville skanne dvb-c kanaler. Først tænkte jeg at el-giganten havde taget røven på ham, men besluttede alligevel at læse manualen. Under afsnittet digital tv i manualen stod der med småt noget, der viste sig at være alt afgørende. Der stod, at digital-kabel-tv + scanning kun virkede, hvis man havde fjernsynet land-indstillet til Sverige eller Finland. Det gjorde, at jeg ændrede land-indstillingen fra Dansk til Svensk på fjernsynet – og nu fremkom digital-kabel-søgning i OSD’en for tv’et. Vi prøvede at skifte tilbage til dansk – og så manglede funktionaliteten igen. Derfor valgte vi at beholde den svenske indstilling og indstillede symbol-raten til 6875 – og netværks-id’et fandt vi på yousee’s hjemmeside. Og wupti – de digitale kanaler væltede ind 🙂

2009
09.18

Nu blev min blog igen ramt af præcis det samme angreb – så min blog har åbenbart stadig en sårbarhed efter sidste opdatering.. Sørg for at have antivirus på, når du bevæger dig rundt på nettet.. AVG Free er en god scanner, som tager den virus/orm, som rammer min blog..

2009
09.08

Til min store overraskelse var n3wz.dk hackx0red her til morgen. En hacker (med russisk host) havde troet at han kunne komme afsted med at inficere min index.html’s og en masse andre wordpress-filer – hvilket det viste sig at han desværre også havde kunnet. Alligevel var skaden ikke større, end at jeg kunne overskrive den gamle installation – og hive mine custom-billeder ud – og på den måde redde alt det tabte – hackeren havde tilsyneladende kun stjålet admin-passwordet, så det var ikke fordi skaden var så stor.

Midt i min frustration kom jeg til at tænke på, at det jo altid er betydningsfulde ting, der bliver hacket. Jeg kom til at tænke på Team Gilmore Girls, der defacede Biker Jens og selveste juleaften nedlagde folkekirken. At en hacker havde kaster sig over min blog må betyde, at det jeg skriver er yderst betydningsfuldt – måske store producenter som Medion har følt sig krænket i mine indlæg – og derfor har set sig nødsaget til at pushe en hacker på min blog ?!

For at redde hele situation installerede jeg en ny database ved siden af den gamle – og omdøbte derefter den gamle til den nye databases navn. Det lykkedes alt sammen, men da jeg skulle logge ind på admin-siden var mine rettigheder røget. Jeg var lidt forbløffet over situationen og begyndte at google panisk! Det meste der dukkede op var folk, der havde mistet deres password – det var til at klare med en “glemt password”-funktion. Derfor resatte jeg lige passwordet ved lejligheden (just in case). Det viste sig at jeg stadig ikke havde rettigheder – og min googling gennem utallige internetsider ledte mig til bloggen: http://beconfused.com/2007/08/28/how-to-solve-you-do-not-have-sufficient-permissions-to-access-this-page-in-wordpress/ – på den blog havde brugeren haft det præcis samme problem og havde derfor offentliggjort sql-forespørgelserne: UPDATE `prefix_usermeta` SET `meta_key` = REPLACE( `meta_key` , 'wp_', 'prefix_' ); og  UPDATE `prefix_options` SET `option_name` = 'prefix_user_roles' WHERE `option_name` ='wp_user_roles' AND `blog_id` =0; – Jeg kørte forespørgelserne, hvor mit prefix var w_ og min oprindelige database var wp_ – Det viste sig at bære frugt – og nu er min wordpress n3wz.dk blog igen oppe at køre. Hele molevitten tog ca. en lille time – og gav mig tilmed lidt spænding i tilværelsen.

Nyd at vi er oppe igen! Nu må I selv afgøre hvem, der var den største hacker 🙂

(ps. jeg er godt klar over at epn.dk har skrevet at det var et aktivt hacker månede – og det kan jeg nu kun tilslutte mig)

2009
09.02

Hvem kender ikke når man lige står og mangler et floppy-drev – eller en floppy disk til at lave en bios-opdatering med. I forbindelse med et “problem” til min xbox360 stødte jeg på programmet iPrep. iPrep er et program lavet til at skrive en usb-bootfloppy med basale værktøjer til at flashe en xbox360’s dvd-drev med. Før at programmet virker skal du hente en iXtreme bin (firmware) – hvis du vælger den seneste skal du under iPrep-installationsfolderen i Ressources mappen ændre ixDef.xml ved at tilføje følgende linjer:


Benq iXtreme 1.6


Samsung iXtreme 1.6


Lite-On iXtreme 1.6 repack

Nu er der ingen grund til at bruge den nyeste iXtreme, da den kun bliver brugt, hvis du skal flashe et xbox360-drev – alligevel er det nødvendigt med en firmware for at få iPrep til at lave usb-bootdisken.

Når du trykker start og sætter drevet til din usb-stick – så kommer der muligvis en fejl – ignorer den – og fortsæt. Når eksekveringen af start er fuldført kigger du i denne computer og finder din usb-stick – den indeholder nu en masse filer dSam etc. Put din bios-opdatering i roden – og evt. tools til at bios-opdatere med. (Hvis du f.eks. har en dell er det kun .exe filen du skal putte på sticken)

Derefter booter du computeren på usb-sticken – dos loades – og en simpel dir-kommando vidner om at vores .EXE fil/filer er der. Herfra er det blot at køre dem – Super smart – og helt smertefrit.

Som en ekstra bonus har du nu en usb-stick (hvis du valgte iXtreme 1.6 samsung), som du også kan flashe din xbox360’s samsung ms25- eller ms28-drev (kræver via sata-chipset) med. Se hvordan på f.eks. YouTube – søg på iPrep.

Afslutningsvis skal det lige nævnes at HP også har lavet et tool, der skulle kunne gøre nogenlunde det samme – men jeg har ikke kunnet få det til at virke – så brug derfor min metode. For at finde Samsung iXtreme firmware 1.6 kan det nok hjælpe dig, hvis du søger efter: “samsung_ixtreme-thx_v1.6.rar” på google