2009
08.19

Jeg har i den seneste tid været besat af routere – og derfor vil jeg nu skrive lidt om emnet.

Grunden til at jeg er blevet besat, er at jeg skal etablere et trådløst netværk over en afstand på 1 km ca. – der er imellem de 2 routere, som jeg vil sætte op LoS (Line of sight – at de 2 antenner kan “se” hinanden), hvorfor det bør være muligt med gode antenner og lidt tweaket hardware at etablere en stabil forbindelse. Som krav til netværket har jeg, at jeg gerne vil være istand til at administrere det fra 1 router – og altså opbygge et WDS (Wireless Distribution System). De fleste routere er fra fabrikken kun istand til at lave WDS over et WEP-krypteret netværk. WEP er imidlertid let at knække, hvorfor det i mine øjne ikke kan betragtes som et reelt “valg”. WPA er altså som minimum et krav. Nu er routere, der kan lave WDS over f.eks. WPA som regelt et ret dyrt valg – og reelt er det kun cisco’s og hp’s procurve-routere, der er istand til det.

En af mine venner fra Lystrup havde engang en del sjov med sin wrt54gl router – og noget han kaldte dd-wrt. Jeg besluttede mig derfor at finde ud af hvad det kunne – og mulighederne viste sig at være mange. WPA over WDS, ekstern antenne tilslutning, virtuelle ap’s osv. – ja, der er ikke dét, som dd-wrt ikke kan. Derfor besluttede jeg at bestille sådan en wrt54gl version 1.1 router modificeret med dd-wrt fra ebay. dd-wrt viste sig at være lige det jeg skulle bruge – og efter få timers undersøgelse af firmwaren besluttede jeg at bestille en 18 db Yagi-antenne til den – og også en wrt54gl version 1.1 mere til det andet link. Denne skulle jeg dog selv modificere med dd-wrt. Installationen af dd-wrt foregik problemfrit igennem web-interfacet. Nu har jeg så fået routerne ned til destinationen, hvor de så skal sættes op. Det bliver spændende, hvor god en forbindelse jeg får. Antennen er specificeret til at kunne række 6 km – så mon ikke at 1 km er “piece of cake”.

Siden har jeg så haft en drøm om at få dd-wrt her i lejligheden – og det ville jeg så realisere igår. Derfor besluttede jeg, at jeg ville prøve en nimo router med dd-wrt – jeg så at WRT160N version 1 og 1,1 var supported og tænkte at jeg lige kunne forhøre mig ved shg om det var version 1 eller 1,1 de havde. Supporten kunne ikke svare på det – robotstyret lager – men sagde at jeg kunne bestille, afhente og tjekke stregkoden. På stregkoden stod der CSE11xxxx, hvilket gjorde, at jeg troede det var version 1,1 som jo ér supported af dd-wrt. Derfor tog jeg den med hjem, pakkede den op – og så viste det sig alligevel at være version 2. Version 2 er dog listed som WiP på dd-wrt’s hjemmeside – hvilket betyder “Work in Progress” – så med lidt held virker dd-wrt til den om et par måneder. Derfor besluttede jeg mig idag for at prøve at hente en WRT54G2 i shg til en pris af 299 kr. Det viste sig at være version 1 – som var supported af dd-wrt micro-versionen. Selve flashingen var dog lidt mere indviklet end den forrige wrt54gl 1.1, idet man skulle bruge tftp. Men alt i alt lykkedes det – og nu har jeg så endelig fået dd-wrt her i lejligheden også. Så det må betyde at min gamle Philips snb5600 må se sig udkonkurreret. Dén er nemlig heller ikke supportet af dd-wrt.

Så hvis du står og skal bruge en dd-wrt router – så er WRT54G2 nok alligevel den billigste løsning. Der er nok også muligheder i WRT320N – men tjek support-listen. Det er træls at komme hjem med en wrt-router, der ikke virker med dd-wrt – især hvis den er dyr! Pas også på med den gamle wrt54gl ver. 7 – da den ikke er supported heller..

Jeg skal nok senere vende tilbage med et indlæg om hvordan det hele kom til at fungere. So stay tuned 🙂