2008
09.12

Jeg har længe været ved at rive håret af mig selv, når jeg har skullet tilgå mine skoleopgaver på skolens sharepoint-server (sharenet) – det har virkelig pisset mig af, at Internet Explorer ikke har kunnet huske (htaccess) passwordsne – ved ikke hvormange gange jeg har trykket “Husk password” i håb om, at den så på et tidspunkt ville gøre det. Faktisk pissede det mig idag så meget af, at jeg besluttede mig for at søge tredje-parts programmer til det. Selvfølgelig håbede jeg først på at finde en eller anden setting i registreringsdatabasen, som ville medføre at IE kunne huske htaccess-passwords. Jeg var google igennem – desværre uden held. Jeg prøvede derefter en del tredjeparts-programmer, som viste sig kun at virke til webforms.. Efter 4-5 programmer fik jeg læst om et program ved navn AI Roboform – det så meget fancy ud – og jeg kunne se at de reklamerede med 80.000 downloads dagligt (eller noget i den stil). Derfor tænkte jeg at jeg ville give det en chance. Jeg installerede shareware versionen – og sørme om det ikke virkede.. Sikke en lettelse. Nu behøver jeg bare at skrive adressen og trykke OK – så er jeg inde.. Det er ihvertfald 180 sekunder, jeg sparer dagligt… Så det er en stor lettelse i hverdagen. Så hvis I leder efter et program, som kan huske .htaccess-passwords og webforms for jer – så er AI Roboform svaret. Prisen er heller ikke urimelig taget i betragtning hvormeget din hverdag bliver lettet.

2008
09.09

Medierne har i den seneste tid dækket Cern’s partikelaccelerator projekt, som skal startes imorgen. I første omgang skal en partikel “kun” accelereres op til lige omkring lysets hastighed. Efter de indledende forsøg vil man så indenfor et par uger skyde to partikler sammen ved disse maxhastigheder. Forsøget skulle gerne vise effekten ved jordens skabelse “Big bang”. Kritikere har taget forsøget til menneskerettighedsdomstolen, som alligevel har erklæret forsøget for godkendt. De samme kritikere har regnet ud at der er en meget lille chance for at jorden skulle blive suget ind i et sort hul ved forsøget (noget i retning af 0,003%).

Selvfølgelig skal vi forske i nye ting – forskning er som udgangspunkt en god ting. Vi ved uendelig lidt om sorte huller og forsøget må derfor karakeriseres som yderst vigtigt. Alligevel er der jo også en vis risiko forbundet ved at forske på områder, hvor man er meget usikker. Jeg tænker her på lægers forsøg med radon (røntgen), som gjorde mange mennesker syge i gamle dage. Ingen anede risici’ene – alle så kun fordelene. Er det i virkeligheden sådan et projekt Cern er ved at udføre ? Er det ikke rimeligt at vi som verdensborgere har ret til at sige nej til sådanne projekter? Imorgen har vi alle for første gang været brugt som forsøgsdyr – ønsker DU at være et forsøgsdyr ?

2008
09.09

Jeg har i lang tid interesseret mig for computere med lavt strømforbrug. Intel kom for efterhånden 1 år siden med Intel Atom 1.33 Ghz og 1.6 Ghz – de bruger henholdsvis 4 og 6 watt. Det er også altsammen fint med sådan et initiativ, men det er problematisk at Intels desktop-bundkort til disse processere bruger omkring de 22 watt – SiS skulle efter sigende også have lavet SiS 671/968, som bruger 8 watt – men hvor finder man det? Jeg har søgt overalt på nettet efter bundkort med processeren på, som ikke er baseret på intels 945GC chipset, som er en strømsluger. Nu har jeg så fundet et bundkort, som i slutningen af året skulle komme – det skulle være yderst strømbesparende. Det er elektronikproducenten Kontron, som har designet kortet. Kortet kan ses på http://www.octeamdenmark.com/forums/showthread.php?p=21531#post21531 – det må siges at være et rigtig godt kort strømbesparingen taget i betragning. Endvidere er det vildt, at Kontron har integreret en pci-express port – det er virkelig guf. Jeg ser vildt meget frem til at se mere til kortet – se nogle benchmarks etc.

2008
09.09

Jeg valgte fornyligt at kaste mine sparepenge efter et nyt tv-kort fra TechnoTrend. Jeg har igennem årene haft en del tvkort (4 analoge – avermedia, haupauge x2, pinacle og 1 digitalt TechnoTrend Premium). Grunden til at jeg valgte at købe et nyt kort var primært, at jeg med mit TechnoTrend Premium (DVBC) ikke kunne optage transportstream (.ts) og dermed subtitles (Det blev noget underligt noget). En anden grund var, at jeg havde hørt meget godt om DVBViewer, som kræver kort med BDA-drivere. En kammerat på Sjælland havde fortalt mig om hans gode erfaringer med Firedtv – og alt det han sagde lød ret godt. Da han midlertidigt gav mig login til DVBViewers webinterface var jeg solgt.. Jeg skulle satme også have sådan en sag. Jeg havde egentlig været godt tilfreds med mit TechnoTrend kort – og følte derfor at jeg havde en vis loyalitet. Da jeg fik undersøgt deres produkter faldt jeg over TechnoTrend CT-3650 USB HDTV (DVBC og DVBT) – Firedtv (DVBC) er firewire – og jeg foretrækker klart USB. Jeg købte kortet ved DVBShop.net – og da jeg på et forum havde læst at DHL i udlandet var det samme som POSTDANMARK tænkte jeg, at jeg ville have leveret igennem dem. Det viste sig imidlertid ikke at være en særlig god beslutning. For det første var de dobbelt så dyre – for det andet havde de ikke kræfter nok i håndledet til at overbevise mig om at det ikke var håndværkerne, der larmede udenfor, når de bankede på døren. Det endte med at jeg selv hentede min pakke 16 km væk – efter 2 leveringsforsøg fra deres side. Da jeg endelig fik pakken åbnet var der virkelig eyecandy for alle pengene. Selve boksen var en lille nuttet sag, som virkelig havde en fræk appeal til mit mediecenter. Driver-cd’en røg i og den medfølgende software blev installeret. Det viste sig at være en gammel version af DVBViewer, som de leverede med – “TT-Viewer” – den var ikke mange håndører værd (især pga. dårlig decoder-setting, som tilsyneladende ikke virkede). Jeg besluttede derfor at købe DVBViewer til ca. 120 kr. fra deres hjemmeside, hvilket viste sig at være et rigtig godt køb. Man får virkelig software for pengene i det program. Nu kunne jeg på mediecenteret se tv flydende og optage i .ts format – min lykke var gjort. Derfor besluttede jeg, at jeg nu ville hoppe på digitalvognen og købte derfor et Viaccess CA-modul til tv-kortet. Derudover skal jeg snart have købt et programkort fra Yousee. Jeg glæder mig virkelig til at se alle mine kanaler i digital kvalitet – dermed også Kanal 5 HD. Det bliver rigtig spændende. Jeg skriver snart et indlæg omkring DVBViewer – så “STAY TUNED”…