2008
06.04

Diktatur!

I vores datamatiker-klasse har vi igennem det sidste år fået tudet ørene fulde af at vi kunne vælge “lige det vi havde lyst til” i vores Specialiseringsfag. Desværre viser det sig, som det så ofte gør, at “lige det vi havde lyst til” skal fortolkes som ét fag – nemlig .NET … så kan valgfriheden pludselig diskuteres. Det er mærkeligt at man altid skal afspises med usande påstande fra det danske skolevæsen. Nu kan jeg godt se relevansen i .NET, da det er en meget eftertragtet teknologi i de danske virksomheder – og det vil helt sikkert kunne kaste jobs af sig. Derfor hopper jeg også som en naiv kanin med på vognen, selvom jeg egentlig er skuffet over ikke at få min valgmulighed. Man kan jo selvfølgelig med lidt selvterapi bilde sig selv ind at man har fået valgmuligheden mellem .NET og .NET – og så være glad for at man ikke engang selv behøvede at træffe valget.

Hvor er vi alle glade!