2008
06.28

Den 22. juni kunne vi på Ekstra bladets hjemmeside læse om en ny H2O(vand)-bil fra producenten Genepax, som kunne spalte vand til brint og altså ikke brugte fossile brændstoffer http://ekstrabladet.tv/biler/article1024129.ece . Man sidder og tænker “YES! endelig!”, men nu er der så en forsker, der går ud og afkræfter at det er muligt at lave sådan en bil. Forskere siger at da vand ikke er brændstof, vil én bil ikke kunne køre på vand – og at man er nødt til at tilføje en ekstern energi-kilde http://ing.dk/artikel/89078 og http://jp.dk/webtv/webtv_udland/?movieId=16247&Id=1379986 . Genepax har taget til genmæle ved at sige, at der ér en ny ting som forskeren har overset. Jeg tror, at jeg har fundet ud af hvad denne “ting” er, idet jeg for et par måneder siden faldt over en video, hvor man kunne få brint til at spalte sig fra salt-vand nemt – kun ved brug af radiobølger. http://www.youtube.com/watch?v=aGg0ATfoBgo – Om det er denne teknik forskerne fra Genepax har benyttet sig af vides ikke, men det er da et umiddelbart gæt. Selvfølgelig vil det kræve energi at lave radiobølgerne, men den energi kan i princippet være lavere end energien, der udvindes ved processen.

Mit umiddelbare gæt er at det er denne radiobølge-teknik forskerne ikke har kendt til, da de stemplede bilen som et fup-nummer.

2008
06.20

Jeg var idag i den ulykkelige situation at min server var løbet tør for plads. Jeg skruede kabinetet fra hinanden, men kunne godt se, at jeg nok ikke fandt en ledig controller. Kabinettet lyste langt væk af at alt var optaget. Jeg besluttede derfor at udskifte den eksisterende promise 2 kanals sata-controller med en 4 kanals sata-controller. Nu gad jeg ikke at betale en formue (eller vente på at få den leveret) for en controller, så jeg søgte på shg’s hjemmeside og fandt nogle controllere fra DeZen, som er en dansk hardwareproducent, som shg åbenbart har stiftet i Århus-forstaden højbjerg. På hjemmesiden stod der dog ud for alle controllere at de kun virkede med Microsoft operativsystemer, så jeg besluttede at chatte med en support-medarbejder omkring det. Da jeg spurgte om kortet havde været testet på linux – og om der kunne være mulighed for at det virkede gik han helt i sort. Han rev sig selv i håret og endte med at indrømme, at han desværre ikke anede en dyt om linux. Fair nok – tak for svaret! Nu gik jeg igang med en febrilsk søgning på google – og fandt ud af at google’s cache havde en gammel bedømmelse fra edbpriser (fra dengang edbpriser havde det gamle design) – i den bedømmelse stod der, at chipsettet på kortet SCOP-SATA4P var Silicon Image Chip SIL 3112 – og at det var samme chipsæt som der var på onboard-sata-controllere. Brugeren, der havde afgivet bedømmelsen, havde endda skrevet, at pga. netop dette chipset ville kortet supporte linux fint. Jeg valgte derfor at købe kortet SCOP-SATA4P til 178 kr. for selv at tjekke. Ganske rigtigt! De gamle disks blev hurtigt detekteret og havde ingen problemer med at mounte på den prekompillerede kerne. En hurtig tur i Fønikscomputer kastede en Samsung-harddisk af sig (desværre ikke uden at køre dankortet igennem den sultne dankort-automat). I serveren med lortet og ALT spillede. Nu var der endelig plads til lidt igen – og så er der jo et slot ledigt til en ny disk næste gang der mangler plads.

Jeg vil lige pointere at det er en smule mærkeligt at SHG/DeZen ikke gør en smule ud af at fortælle at deres kort supporter linux. Mange ville tro at deres controllere ikke virkede under linux – og det er da lidt en skam, da de laver et udemærket produkt, som er klart billigere end konkurrenternes. Folk, der køber kontrollere er jo ofte folk med linux-server, så det burde helt klart kunne betale sig for dem lige at tilføje linjen under kortet i deres netbutik.

kortet jeg først havde i tankerne var DeZen DZ-IO/SES6P – men jeg aner altså ikke om det kort supporter linux. Ihvertfald skal I vide at der ingen problemer er med: shg Computers SCIO-SATA4P

2008
06.10

Nu har vi endnu engang fået frikendt mobiltelefonernes eventuelle skadevirkning på mennesker af et dansk forskerhold, som havde fået 30 millioner til forskningsprojektet. Næsten samtidig med forskernes konklusion kan man på Yahoo se asiater i færd med at poppe popkorn fra mobiltelefoner http://video.yahoo.com/watch/2867356/8228068 – Et hollandsk forskningsprojekt har så sent som sidste år konkluderet at påvirkning fra mobiltelefon-stråling gør at mennesker mister even til at koncentrere sig – og et andet forsøg har endda vist at strålerne skader fostre. Alligevel frikender den danske forskning gang på gang telefonerne og deres master. Man spørger tit sig selv hvor mange penge forskningslederne mon har fået under bordet – enhver bør kunne regne ud at det ikke er smart at poppe ens hjerne som et popkorn.

Hvis man spørger antenne-operatørene om de tror at mobil-stråler er farlige er de også hurtige til at sige nej – når man så spørger om hvorfor de slukker alle antennerne når de kravler op i masterne svarer de: Tænk nu hvis de var?! – Det er da ikke vildt betryggende at være underbo til sådan en antenne, hvis den kan tænkes at være farlig. Men vi blåøjede danskere må jo forholde os til konklusionerne – måske fordi regeringen allerede har udliciteret de forskellige mobil-bånd. Samtidig kan man som underbo se utallige bier, fluer og insekter storme mod antennerne. De snakker åbenbart samme sprog! – og samtidig undrer man sig i biavlerforeningerne over at bierne forsvinder. Det er da ikke så mærkeligt, hvis man forestiller sig hvordan en bi (på størrelse med et popkorn) bliver påvirket af mobilstråler… Verden er efterhånden én stor weber-kuglegrill og vi er desværre gået hen og blevet bøfferne!

2008
06.10

Jeg blev idag ringet op af min yderst bekymrede far, som havde set dr’s dokumentar om hackere, der arbejder for at gøre et land digitalt overlegen. Jeg besluttede mig for at se dokumentaren, hvilket ikke satte mit pis i kog. I dokumentaren får man indblik i hvordan forskellige lande træner specialstyrker til kamp på internettet. En professor udtaler at 30-40 it-specialister, der målrettet arbejder i et år er nok til at udgøre en stor trussel mod et lands it-struktur. Min umiddelbare tanke er, at det er et ugennemtænkt udsagn, da én it-specialist i realiteten kunne være nok. I dokumentaren kommer de ind på botnets – og enhver med bare en smule forstand på exploits etc. ved, at én hacker med et veludviklet botnet ofte vil være langt mere effektiv end 40 it-specialister uden et botnet. Derfor spår jeg ikke at de forskellige regeringers hackergrupper vil have meget indflydelse på internettet. Jeg forestiller mig derimod at vi vil se angreb rettet fra en enkelt ondskabsfuld hacker – “Internettets Hitler”. Denne hacker har lavet sine egne bots, som scanner, spreder virusser og udnytter de rigtige exploits i enhver given situation. Det vil være ham, som alle specialstyrkerne vil prøve at bekæmpe – men inden de finder ud af hvordan hans botter virker vil han have alle computere på internettet som sine soldater. 3. verdenskrig vil blive udkæmpet på internettet – og vil givetvis kræve ofre – mange ofre.

2008
06.09

Nu er det efterhånden ved at være et godt stykke tid siden at jeg har blogget sidst. Det skyldes at jeg har haft travlt med at læse til programmeringseksamen. Da jeg altid arbejder på flere computere – og især her i min eksamenslæsningsperiode – har jeg gået og summet lidt over om der “monstro” ikke skulle findes et clipboard-tool (udklipsholder-værktøj) til windows, som delte clipboards over netværk. Idag fik jeg nok af at smide txt-filer frem og tilbage over samba (windows fildeling) og søgte i desperation på google. Efter et kvarters tid faldt jeg over open-source programmet Ditto, som så ud til at passe perfekt til mit behov. Det viste sig faktisk at være lige det, som jeg søgte – selvom der som altid er lidt at brokke sig over.. Nu kan man ikke tillade at brokke sig over noget, som er gratis, så jeg vil alligevel give programmet et par rosende ord – men lad os først få væltet det negative ud. Man kan ikke selv sætte programmet op til hvilken ip det skal lytte/sende på – det resulterede i at mit webcam konfliktede med det – Microsoft TV/Video Connection er et virtuelt netværkskort, som åbenbart kan streame ting – det bruges åbenbart til webcams og tvkort. Problemet med dette virtuelle netværkskort er, at det napper en ip og lægger sig i “Netværksforbindelser”. Ditto bruger den første ip, den finder i ipconfig – og dér opstår konflikten. Efter utallige forsøg på at disable det virtuelle netværkskort besluttede jeg mig for at fjerne tcp/ip fra forbindelsen – det hjalp – og Ditto fandt nu selv ud af at give den rigtige ip med, når den sender objekter ud til de forbundne klienter. Ditto bruger en microsoft-access-database til udveksling af objekter. Den har således et mirror på hver slave. Det vil på almindelig dansk sige at når noget ryger i clipboard bliver det automatisk skubbet ud på de andre klienter. Umiddelbart er der nok mange, der sidder og tænker – og hvad skal man så bruge det til?! – men, hvis man ligesom jeg arbejder på flere computere med f.eks. en kvm-switch er det super smart – da man altid har sit clipboard med sig. Ditto virker med alle objekter, som det traditionelle clipboard gør – dvs. billeder, tabeller etc. er ingen hindring – super smart ! Nu skal jeg bare have undersøgt om det også findes til linux – egentlig mangler jeg det ikke til linux, da jeg altid bruger ssh.. Fordelen ved linux er jo netop at man ikke behøves at se på grafik, hvis man bare er lidt god til det med kommandoer.